Indstillinger for 3D Vieweren
- 3D-vieweren kan indstilles på et hav af forskellige måder. Nogle af de mest anvendelige (synes jeg)
- Med F11 tændes eller slukkes for sidepanelet. Fordelen er, at du får mere plads til kortet.
- Størrelsen af sidepanelet (søg-steder-lag) kan indstilles. Træk i kanten, så det ikke fylder helt mere end højst nødvendigt.
- Med CTRL+M tændes et oversigtskort. Det kan være praktisk for at kunne orientere sig om hvor man er henne i verden.
- Vælg Vis | Statuslinie. Herved vises nederst en statuslinie med koordinat for musens position, højden over havet, (nogle gange årstal for flyfotooptagelse), og til højre afstanden til jorden.
- I funktioner | indstillinger kan du “skrue” på om niveau og afstand til jorden skal være i fod/mil eller meter og kilometer. Desuden kan du vælge koordinatsystem, altså hvordan længde/bredde grader vises. (Hvad man vælger afhænger nok af hvem man er. De maritimt orienterede vælger nok Grad er , minutter, sekunder, mens folk fra Kort/GIS branchen og militæret er til Universal Transverse Mercator eller UTM.)
- Vælg Vis | målestoksforhold for at få vist en målestok nederst på siden. God at have for at bevare en fornemmelse for afstand.

Læs mere:
1. Installation af Google Earth
2. Kom i gang med Google Earth
3. Navigations-kontroller i Google Earth
4. Navigér med mus og tastatur
5. Google Earth i skråt perspektiv
6. Basisindstillinger for 3D-vieweren i Google Earth
8. Besøgssteder i Google Earth
9. Hvad finder vi i de forskellige lag ?
0 Kommentarer til “6. Basisindstillinger for 3D-vieweren i Google Earth ”